HOME

HOME

Vågner farmor igen?

ANMELDELSER

Anmelder Marisa Søby

Vågner Farmor igen?

Af Mette Damm Bak

Bogen er udgivet i samarbejde med Bedemand Per Rasmussen.

⭐️⭐️⭐️⭐️

Vågner Farmor igen er en super fin og meget nærværende bog om at tage afsked.

Den kan åbne op for den svære snak om døden, og være et redskab i processen til at forstå hvad der sker.

Bogen er delt i to - læses den fra den ene side fortælles historien så den passer til de 3-6 årige, og læses den fra den anden side passer den til de 7-12 årige. Det synes jeg er en super god ide, og gør bogen endnu stærkere.

Ligeledes er bogen fint illustreret, hvilket giver fortællingen endnu et smukt lag.

Det er klart en bog jeg vil anbefale!

Om bogen læses:

Bogen ”Vågner farmor igen?” er skrevet sammen med Bedemand Per Ramussen for at hjælpe børn efter dødsfald i familien. Bogen åbner for at tale om og bearbejde sorg sammen.

Drengen Liam besøger sin farmor, som fortæller, at hun snart skal dø. Liam og farmor aftaler, at farmors kat må bo hos Liam.

Efter tabet af sin farmor står Liam over for en række følelsesmæssige udfordringer. Bogen følger Liam og hans familie i dagene op til og efter farmorens død, hvor de skal tage vigtige beslutninger og forberede sig på afskeden. Familien mødes med en bedemand for at arrangere bisættelsen, og Liam får mulighed for at sige et sidste farvel til sin farmor. Historien fortsættermed bisættelse i kirken og sammenkomst i familiens hjem, hvor de mindes farmoren.

(Billederne er lånt af forfatteren, da jeg har lånt bogen ud)